Drivjagt

Drivjagt er en almindelig jagtform i Danmark som minder om klapjagt. Den grundlæggende forskel er at skytterne og driverne skiftes til at stå for og drive såterne. Klapjagt dyrkes traditionelt mere på herregårde og større godser, hvor jægere udefra kan leje fasanjagt på dagjagt vilkår.

Drivjagt i Danmark udøves typisk i jagtkonsortier landet over. Antallet af jægere varierer, men kan være alt mellem 15-25 deltagere, hvoraf flere af jægerne naturligvis har jagthunde, som er lovpligtigt. Jagten ledes af en jagtleder, som sørger for at jagten gennemføres efter reglerne. Jagtreglerne gennemgås altid inden jagten begynder og det kaldes for jagtparolen.

Fasan på drivjagt

Fasan letter foran drevet og flyver mod skytterne

Fællesjagterne i jagtkonsortierne gennemføres typisk ved at den ene halvdel står for og den anden halvdel går igennem såten og ”driver” jagtområdet af. Er det forsvarligt for drevet at skyde fremad, kan det være tilladt at afgive skyd til vildt der går/flyver frem mod jægerne der står for (kræver en lang såt). Er der ikke posteret skytter bag drevet, så må der normalt afgives skud i drevet til vildt der går bagud. Alt dette vil jagtlederen gøre opmærksom på jagtparolen.

Drevet og jægerne skal være opmærksomme på sikkerheden ved altid at afgive forsvarlige skud. Hold derfor altid øje med, hvor din nærmeste nabo er (både som skytte og driver) og hvor langt der er frem til nærmeste skytte som står for. Undgå helst lave skud, så er du med til at forbygge jagtulykker og vådeskud samt vær opmærksom på jagthundene. Det er en god ide at udstyre jagthundene med jagtklokker og/eller orange halsbånd, så de både kan ses og høres.

Jagtlederen sætter skytterne af på udvalgte poster. Det er suverænt jagtlederen der bestemmer og jagtlederens valg betvivles ikke. Jagtlederen orientere normalt om, hvor skytten skal forvente vildtet kommer fra og vurdér allerede nu som skytte, hvor der kan afgives forsvarlige skud, herunder skudafstande, vinkler etc., så er du klar når/hvis vildtet kommer.  Jægeren der placeres takker jagtlederen ved at løfte jagthatten og på den måde side ”tak”, derefter hilses på nabojægerne.

Ingen af skytterne forlader sin post før drevet er over eller der gives signal herom. Når alle skytterne er sat af, afgives der signal til drevet om at begynde. Signalet kan være afgivelse af skud eller signal med jagthorn.

Når jagten er blæst af og afsluttet, går skytterne og driverne til aftalte opsamlingspunkt og såtens nedlagte vildt gøres op samt alle jagthistorierne og jagtpraleriet begynder.
Når drevet og hundeførende er fremme, så giv besked til apportørerne om, hvor der kan forventes at være nedlagt uopsamlet eller anskudt vildt.

Den ”sikre såt” er jagtfrokosten, som kan foregå på mange forskellige måder. I jagtkonsortier kan deltagerne selv have madpakke med og andre steder serveres der varmt mad og drikke.  Der er tradition for god jagtpral i frokosten og mange røverhistorier. Jagthundene får mad og drikke og et velfortjent hvil. Her tales der generelt om jagt i Danmark.

Frokosten ligger normalt midt på dagen, når halvdelen af jagten er gennemført i en jagthytte eller anden jagtstue, som er tilknyttet jagtområdet og jagtkonsortiet.
Drivjagten afsluttes med en vildtparade, hvor vildtet gøres op. Jagtlederen stiller sig foran det nedlagte vildt og jagtdeltagerne stiller sig bagved. Alle tager hatten af og jagtlederen gør op, hvilket og hvor meget vildt der ligger på paraden. Er der jægere tilstede som kan blæse jagthorn, så blæses der “jagtforbi”

Drivjagt i Danmark udøves meget på Sjælland og er meget almindelig i forbindelse med fasanjagter.

VN:F [1.9.22_1171]
Rating: 8.9/10 (14 votes cast)